Forældre information

Vi har som formål til Holstebro LAN, at man skal komme for at have det sjovt, hygge sammen med sine venner, og mulighed for at møde nye venner. Vi holder nogle turneringer i forskellige computerspil såvel som konkurrencer der ikke har så meget med en computer at gøre.

Da Holstebro LAN primært er tiltænkt unge computerspiller syntes vi det kunne være en god idé med lidt informationer til forældre, så I selv kan føle jer helt trygge ved at overlade jeres barn til os i en weekends tid.

Betingelser for deltagelse til Holstebro LAN

Vi har her lavet en lille reminder om hvad vi har af betingelser for at kunne deltage til Holstebro LAN.

  1. Hver mand skal have sin egen computer med.
  2. Computeren som er medtaget skal fungere optimalt.
  3. Selv om vi primært har tiltænkt unge mennesker skal man kunne tage vare på sig selv.
  4. Man skal kunne opføre sig ordenligt, og have respekt over for andre.
  5. Vi tager ikke ansvar for jeres eget udstyr. Tager I væk fra jeres plads osv. så er det på eget ansvar.

Forældre skal være indstillet på

Til et LAN event bliver der ofte ikke indtaget den sundeste form for mad, vi har dog med vores mad billet prøvet at sammensætte mere normalt mad end hvis den stod på pizza og slik til aftensmad.

Der bliver ikke holdt øje med hvornår folk går i seng, så ofte sidder folk længe oppe om natten for at spille computer sammen.

Hvis man som forældre har det fint med det ovenstående, så er der slet ingen tvivl om at de unge mennesker nok skal få en rigtig underholdende weekend, med en masse hygge og sjov sammen med vennerne og nye bekendte.

Aldersgrænse

Til Holstebro LAN er der ikke nogen specifik aldersgrænse for hvor gammel man skal være for at tage med, vi mener at det er op til forældrende at bestemme om deres barn er moden nok og kan klare sig selv. Efter vores erfaring ser vi ofte at folk tager afsted i grupper, ofte med venner, søskende og enkelte deltagere tager afsted med deres forældre.

Alkohol til Holstebro LAN

Holstebro LAN har en meget stram alkoholpolitik, og der vil ikke blive givet nogen form for dispensation. Det er under ingen omstændigheder tilladt at indtage eller være påvirket af alkohol under eventet. Dette gælder helt fra parkeringspladsen og så ind til selve eventet, og hvis det opdages vil det være bortvisningsgrund uden mulighed for at komme tilbage. Hvis Holstebro LAN mener at en person er påvirket, vil vedkommende blive bedt om at tage væk fra eventet.